søndag den 12. juli 2015

Uge 34 (01.06.2015 - 07.06.2015)

Uge 34


Mandag/tirsdag har elektrikerne været forbi og sætte spots, stikkontakter mv. op i alle rum. Det ser ud til at alt el nu er på plads. Maleren har været forbi og udbedre nogle småskrammer, og mangler kun at male fodlister og karme. Tømreren har færdiggjort gulvet og køkkenet er også færdigt. Huset er stort set færdigt nu.

Vi skal til "foraflevering" på fredag sammen med FBA´s byggeleder, Jens Martin, samt vores egen rådgiver, Bo Thoudal. Hele huset skal gennemgås for eventuelle fejl og mangler, så disse kan blive udbedret inden den endelige aflevering. Den endelige aflevering er sat til tirsdag d. 9 juni. Vi er tæt på målet nu, og vi er i fuld gang med at pakke ned i flyttekasser.


Velkommen til gangen - set fra garagen

Gang, nu med spots.

Køkkenvask og armatur

Stuen

Fredag var vi til "foraflevering", og det gik rigtig fint. Vi havde vores egen byggerådgiver, Bo Thoudal, med til mødet. Det var en supergod oplevelse, og det var heldigvis kun ganske få ting der skulle udbedres (eftermales hist og her, termostaterne var forkerte og en holder til bruseren der manglede). Alt sammen noget der fint kan nåes til den endelige aflevering på tirsdag. Vi er nu nået til vejs ende med projektet...... næsten da. Nu starter arbejdet med at komme plads og få hængt reoler, lamper, billeder og alt muligt andet op for at gøre det til "vores" hjem. Haven ligner en bjergkæde i miniformat og indkørslen skal først til at bygges op. Der er nok af projekter at gå igang med til sommerferien.

Det har været en rigtig god oplevelse, at bygge med FBA fra start til slut.

Hermed slutter bloggen i denne omgang. Tak fordi I læste med - god sommer :-)

1 kommentar:

  1. Kære Nybygger

    Vi har set Jeres gode blog på nettet. Vi vil høre om I vil være med til at teste vores nye side http://www.byggeside.dk - hvor man som bygherre kan oploade sit byggeprojekt og dele ud af sine erfaringer.

    Formålet med siden er udelukkende at nybyggere kan gøre brug af hinandens erfaringer og med tiden kommer der også et debatforum.

    Kan det tænkes I vil prøve at logge på, oprette Jer som bruger og oploade Jeres byggeprojekt på siden ?

    Når I har gjort dette må I gerne maile tilbage med kommentarer, hvad I tænker er godt og skidt, hvad der måske mere skal med.

    Håber det er OK vi skriver.

    vh Byggeside.dk
    Thomas
    admin@byggeside.dk

    SvarSlet