lørdag den 28. februar 2015

Uge 20 (23.02.2015 - 01.03.2015)

Uge 20



Mandag og tirsdag er der trukket en del kabler og tomrør. Der er bl.a. trukket kabler til udendørs lys.




Strøm og tomrør på bagsiden af stuevæggen



Onsdag er der leveret en del byggemateriale til byggepladsen. Der er leveret mursten, spær, isolering. betonblokke (opbygning af brusevinger), cement samt en høj mørtelsilo. Stillads mv. er også klar til at murerne kan gå igang med at mure ydervægge samt isolere.

Vores egen byggerådgiver, Bo Thoudal, har været på tilsyn nr. 2, og han havde nogle bemærkninger til de opstillede expan elementer. Der er nogle revner 3-4 forskellige steder i huset. Bo er ikke bekymret for bæreevnen, men mere, at revnerne altid vil "springe" frem. Han har derfor bedt FBA/Expan udbedre og indestå for at de pågældende vægge ikke vil slå kosmetiske revner fremadrettet. Det er rigtig rart at have vores egen rådgiver på til at påtale de fejl og mangler der evt. måtte opstå under vejs.


Huset er blevet omringet af "små" paller med mursten (80 sten på hver palle)

Pallerne står hele vejen rundt om huset med ca. 1 meters mellemrum

Mørtelsilo fra Dan-grit 
Isolering, flere mursten og murstillads

Spær er allerede godt oppe i luften.... på en container.

Torsdag starter murerne op, og når ganske langt med gavlvæggen på garagen. Wauw det ser godt ud :-)


Gavlsiden på garagen

Set ned mod "vejsiden"





fredag den 20. februar 2015

Uge 19 (16.02.2015 - 22.02.2015)

Uge 19


Mandag/Tirsdag er arbejdet med at lægge kloakrør og regnvandsledninger i fuld gang og der graves en del rør ned. I lokalplanen står der, at regnvand og spildevand skal have hver sine ledninger. Soklen har fået et lag puds.

Overskudsjorden er kørt væk. FBA´s byggeleder, Jens Martin, estimerer, at der skal køres ca. 100 m3 jord væk. Det koster ca. 100 kr. pr. m3 jord.

Der er leveret flere byggematerialer til byggepladsen. En del flere rør til spildevand,  regnvand, samt omfangsdræn. Vi har valgt at få lagt et omfangsdræn hele vejen rundt om huset, for at dræne jorden for vand. Herudover er der leveret nogle kraftige stålbjælker (HE240B, HE140B og HE100B). Den største HE240B skal bruges til at bære kiploftet samt udhænget over den overdækkede terrasse. HE140B bjælken bruges til at bære tagkonstruktionen ved terrassen samt taget på "hovedhuset" ved det tredobbelte vindues/dørparti fra køkken/alrummet. HE100B bjælkerne bruges som deciderede "stolper" skjult i murværket til at bære de førnævnte bjælker.


Regn- og spildevandsledninger

Afløb samles ved vejen og tilsluttes det offentlige system

Så er ledningerne dækket igen, og det er kun brøndene der er synlige.

Et af regnvandsafløbene fra tagrenderne.

Omfangsdræn, som lægges rundt om huset. Ledningen er perforeret med små huller for at "opsamle" vandet fra jorden.

Stålbjælkerne. Den forreste bruges til "kip-tagkonstruktionen"

Onsdag er arbejdet med omfangsdræn og kloakering færdigt. Der er kørt stabilgrus på hele vejen rundt om soklen, således at der "kun" er blotlagt ca. 15-20 cm af soklen. Herudover er der udlagt køreplader fra vejen og ind til soklen. Ifølge planen stilles der helvægselementer op torsdag og fredag. Det bliver et par rigtig spændende dage, da elementerne giver et indtryk af indretning og rum.


Overskuds jord er væk. Terrænet er nivelleret og klar til opbygning af selve huset.



Stabilgrus omkring huset. Klar til at murerne har noget fast grund at arbejde fra.

Torsdag leveres der store Expan betonelementer, som hejses på plads på soklen med kran. Nu begynder huset at tage form. Man kan fornemme rummene. FEDT. Der mangler nu at blive "bygget" bryggers, entre, børne/gæstetoilet og garage. Fredag er alle elementer sandsynligvis på plads.


Så "samles" stuen.

Køkken/alrum er ved at være "på plads"



Køkken/alrum set fra gangen.

Køkkenet set fra indgangen til forældreafdelingen.

Fredag blev de sidste Expan elementer sat op på soklen. Alle husets indervægge er nu på plads. Murerarbejdet forventes at starte på onsdag i næste uge. Så begynder husets ydre look at tage form. Det går stærkt nu.


Portåbningerne til garagen

Huset set fra "havesiden"

Huset set fra vejsiden

lørdag den 14. februar 2015

Uge 18 (09.02.2015 - 15.02.2015)

Uge 18


Mandag er der atter gang i byggepladsen. Vejret viser sig fra sin gode side. Ifølge vejrudsigten skulle det blive tørt og 2-8 grader de næste 7-10 døgn, hvilket er helt optimalt i forhold til støbearbejdet.
Der er mandag arbejdet videre med opbygning af sokkel. Herudover er der etableret rørføring til kloak og koldt vand under huset. Koldt vand føres under huset før der isoleres og støbes, for ikke at varme det kolde vand op i isolering og gulvvarmelaget.


Afløb og koldt vand til køkken (midterst til højre)
Helt til højre det kommende børnetoilet. Midterst afløb og koldt vand til bryggers.

Til venstre ses indføring af rør mv. til det kommende teknikskab i huset.

View ned i huset set fra walk-in.

Tirsdag er det sidste af soklen færdiggjort. Der er i selve huset lagt det sidste lag stabilgrus ud i og det er fint stampet og afrettet. Oven på sandet er der lagt lecablokke, hvor indervæggene skal stå. Det var ganske sjovt, at se indervæggenes placering. Indtil videre er det "kun" forældreafdelingen, som har fået "fundamentblokkene" lagt. Det gav en snært af "rumfornemmelse", at se det og gå rundt i de nye værelser.

Der er leveret flere byggematerialer til byggepladsen. I løbet af tirsdagen er der leveret tykke hvide "flamingoplader" (Polystyren). Pladerne skal lægges ud på det afrettede stabilgruslag og fungere som gulvisolering. Herefter lægges "rionet" og varmeslanger. Til sidst støbes betondæk, som bliver husets gulv. Vi har fået at vide, at arbejdet med varmeslangerne er færdigt torsdag, og at der støbes betondæk fredag.
Herefter kommer byggeriet til at stå stille en uges tid, hvor betondækket skal tørre inden der kan stilles indervægge op - forventeligt torsdag i bygge uge 19. Det bliver rigtig spændende, da vi herefter vil kunne gå rundt i de "rå rum" og virkelige fornemme hvordan de enkelte rum bliver.


Så er der leveret isoleringsplader til gulv/fundament konstruktionen


Kommende teknikskab. Koldvands slanger til alle de rum der skal have koldt vand.

Placering af de kommende indervægge.

Stuen

Kig fra "forældreenden" ud i køkken/alrum.


Onsdag fortsætter arbejdet med at lægge "fundamentblokke", der hvor indervægge og skillevægge skal stå. Samtidig lægges flamingo pladerne ud over det resterende areal. Pladerne fungerer som gulvisolering.



Fundamentblokke og gulvisolering, som én samlet overflade. Klar til at lægge varmeslanger og rionet (armeringsjern) på.

Fundamentblokke i bryggers, viktualierum, entré og badeværelse.


Mon puslespillet går op?

Torsdag er der lagt varmeslanger ud på isoleringspladerne. Gulvvarmen i hele huset incl. garage er nu udlagt. Ovenpå slangerne er der lagt rionet (armeringsjern), og i siderne er der sat flamingoisoleringsblokke dels for at isolere og dels for at holde på det flydende beton. Der er nu også leveret kloakrør til byggepladsen. Der mangler nu kun at blive støbt betondæk - det skulle blive gjort i løbet af fredagen.
Udover selve byggeriet har vi haft fat i Waoo og Yousee for at høre om vi skal have trukket kabler ind nu imens soklen er åben. Vi har efterfølgende spurgt FBA, og de trækker som udgangspunkt alle kabler med ind fra skel. Der skulle dog også være plads i tomrøret i soklen, hvis der skal trækkes noget ind i huset efterfølgende.

Vores byggerådgiver, Bo Thoudal, har været forbi og tilse byggeriet samt, at varmeslanger og rionet er lagt korrekt inden der hældes beton på. Alt ser fint ud.

Så er der lagt varmeslanger i hele huset. De samles i teknikskabet, hvor alt elektronik, varme, el, tv mv. styres fra.

Rionet (armeringsjern) er lagt oven på varmeslangerne, og der er nu klar til at blive støbt betondæk.

Det kommende teknikskab. Alle de grå slanger er varmeslangerne.

Kloakrør er leveret og klar til at blive gravet ned.

Fredag blev der leveret beton, og gulvet er nu støbt. Nu skal det blot tørre i en uges tid, inde indervægge kan stilles op. Imens beton tørre og hærder fortsætter arbejdet med at få lagt kloak og trukket strøm, internet, kabel tv mv. til og fra huset.

Netop støbt betondæk.


Links

Links


Her på siden er en række forskellige links, som har bidraget i vores byggeri. Linkene er bl.a. til sider, som har givet os inspiration, eller til virksomheder der har deltaget i byggeriet.


http://bygnyttypehus.blogspot.dk

En kammerat, som umiddelbart før os har været igennem byggeprocessen. Vi har trukket på deres erfaringer, gode råd og "dont do´s".


http://www.thoudal.dk

Vores byggerådgiver, som har været med fra start.


http://www.fbahuse.dk

FBA huse har totalentreprisen på vores byggeri, og står således for opførelsen af huset fra sokkel til tagryg



http://www.aahh.dk

Alle hårde hvide varer er købt hos Århus Hårde Hvidevarer A/S

lørdag den 7. februar 2015

Uge 17 (02.02.2015 - 08.02.2015)

Uge 17


Tirsdag er der sat "galger" op i alle hjørner af huset. Galgerne er en slags "trævinkler", som dels markerer fundamentets højde samt hjørner. Der bliver trukket nogle snore mellem "galgerne", som er dem der lægges sten efter dels i højde og dels i retning.


Fredag ringer FBA, at de er i fuld gang med at støbe randfundament. Herudover skal vi tage stilling til om vi ønsker samme isoleringstykkelse under gulvet i garagen som i resten af huset. Vi har valgt at få varmeslanger lagt i garagegulvet for evt. at kunne varme rummet op, eller indrage det til beboelse på et senere tidspunkt. Normalt isoleres garagegulv "kun" med 150 mm isolering mod 275 mm i huset. Det giver umiddelbart god mening at isolere gulvet, så derfor har vi valgt at få gulvet isoleret mod en beskeden merpris.


Så er der gravet rende og fyldt beton i.

Det går hurtigt med at få lagt "Lecatermblokke" oven på det våde beton.





Lørdag var jeg forbi byggeriet igen. Da jeg ankom var der en enkelt arbejder på vej hjem, som havde arbejdet på at få lagt næste lag blokke på "randfundamentet". Det nye lag bliver vores gulvhøjde i huset, så det var ret interessant at se "højden" og få en fornemmelse af dette i forhold til det øvrige terræn. Han kunne fortælle, at de forventer at være helt færdige i næste ude med fundament og sokkelarbejdet. Herefter skal betongulvet tørre i nogle uger inden indervæggene stilles op.

Der er godt fugtigt på og i jorden, så det har været nødvendigt at få gravet en rende ved siden af soklen, samt lagt en lænsepumpe i renden i den nordøstlige ende af grunden for at holde sandpuden nogenlunde tør. 

Så er randfundamentet lavet hele vejen rundt.

View fra stuen ind mod køkken/alrum
Vores kommende terrasse... eller måske pool :-)

Rende til at lede vand væk. Den blå "dims" er lænsepumpen

"Afløb" fra lænsepumpen.
Portåbninger til garagen